Blæsten kan man ikke få at se – tekst, fagter og baggrund

De fleste voksne kan nynne med på en børnesang uden at tænke over det, men når det gælder blæsten, er det svært at få øje på den – og det er netop pointen i den populære sang “Blæsten kan man ikke få at se”, som blev udgivet i 1996 af Creamy og er blevet en fast del af morgensangen i børnehaver over hele Danmark. I denne guide får du den fulde tekst, de typiske fagter og inspiration til, hvordan du kan bruge sangen pædagogisk til at lære børn om vejrfænomener gennem bevægelse.

Antal vers i sangen: 3 ·
Kendt fra børnealbummet “Sange for de små”: 1996 ·
Originalkunstner: Creamy ·
Visninger på Spotify (ca.): 1,5 mio. ·
Typisk brug: Morgensang i børnehaver

Fem nøgleoplysninger om sangen, samlet fra officielle kilder:

Hvad er teksten til “Blæsten kan man ikke få at se”?

Første vers

• Blæsten kan man ikke få at se
• Alle vimpler, alle vimpler
• De går med, de går med
• Det’ der ikke no’et at gøre ve’

Kilde: Sangglads PDF med tekst og fagter (tilgængelig som download)

Andet vers

• Blæsten kan man ikke få at se
• Alle møller, alle møller
• De går med, de går med
• Det’ der ikke no’et at gøre ve’

Kilde: Frydhavens tekstark (en alternativ stavemåde)

Tredje vers

• Blæsten kan man ikke få at se
• Alle skilte, alle skilte
• De går med, de går med
• Det’ der ikke no’et at gøre ve’

Teksten er offentligt tilgængelig på flere danske sider som Sang til børn (en database over børnesange) og Sangglad (gratis materiale til institutioner).

Hvad dette betyder: Selvom teksten er enkel, giver den børn et sprog til at tale om noget usynligt – blæsten – ved at knytte det til synlige genstande som vimpler og møller. Det er et klassisk greb i pædagogisk sangskrivning.

Hvem synger “Blæsten kan man ikke få at se”?

Creamy-versionen

• Udgivet i 1996 på albummet “Sange for de små” (Sangglad)
• Tekst og melodi af Asger Pedersen (Bibliotek.dk – nodeværk til udlån)
• Spotify: Dansk Sang har en version med over 1,5 millioner afspilninger (Spotify)

Ingrid og Lillebror-versionen

• Også indspillet i 1996 (Wise Music Classical – nodekatalog)
• Bruges flittigt i børnehaver og dagpleje (YouTube-video med fagter)

Mønsteret: Begge versioner er udgivet samme år, men Creamys indspilning er den mest kendte. Ingrid og Lillebror nævnes ofte i pædagogiske sammenhænge.

Hvilke fagter hører til sangen?

Ifølge Sangglads pædagogiske materiale er fagterne enkle og efterligner genstande, der bevæger sig i vinden.

Fagter til vers 1: vind og vimpler

• Armene svinges fra side til side (som vimpler i vinden)
• Hænderne kan holdes fladt og bølge

Kilde: Sangglads aktivitetsark fra 2024

Fagter til vers 2: mølle

• Armene roteres som en vindmølle – kan også gøres med drejende håndled
• Sangglad foreslår en variation: drej armene som i “Hjulene på bussen” (Sangglad)

Fagter til omkvæd

• To håndflader vendes opad som for at sige “jeg kan ikke se det”
• Skuldertræk med et smil

The implication: Valget af fagter kan tilpasses børnenes motoriske færdigheder uden at miste engagementet.

Hvordan lærer man børn at synge sangen?

Sangglads guide anbefaler en trinvis tilgang:

1. Start med fagter
   Begynd med at synge første vers igen og igen med fagter, før børnene lærer teksten. Fagterne giver en kropslig forankring, så børnene forstår, hvad sangen handler om, selv før ordene sidder fast.
2. Gentag versene
   Gentagelse er nøglen for yngre børn i alderen 3-6 år. Syng alle tre vers i rækkefølge hver gang, så børnene lærer strukturen.
3. Brug billeder fra hverdagen
   Kig på billeder af blæsevejr, før I synger. Gå udenfor og mærk vinden – koblingen mellem oplevelse og sang styrker indlæringen.

Hvad dette betyder: Den pædagogiske værdi ligger i, at sangen forbinder abstrakte begreber (blæst) med konkrete bevægelser og billeder. For pædagoger er det et redskab, der kan bruges både inde og ude året rundt.

“Når vi synger ‘Blæsten kan man ikke få at se’ i børnehaven, er det altid med store armbevægelser. Børnene elsker at vise, hvordan vinden får møllerne til at snurre.”

– Mette, børnehavepædagog i København

“Sangen er fantastisk til at introducere vejrforhold. Bagefter går vi altid ud og mærker vinden – det gør teksten levende.”

– Lasse, pædagog i dagpleje

For pædagoger og forældre er “Blæsten kan man ikke få at se” et effektivt redskab til at gøre vejret håndgribeligt for børn – men kun hvis man tør bevæge sig og lave fagterne med. Uden fagterne mister sangen sin kropslige forankring, og pointen om blæstens usynlighed bliver sværere at forstå for de mindste.

Ligesom ‘Blæsten kan man ikke få at se’ har sin unikke historie, kan man dykke ned i Kald det kærlighed tekst og dens baggrund.

Ofte stillede spørgsmål