Erik Scavenius – statsminister og samarbejdspolitik

De færreste danske statsministre er stadig genstand for debat mere end 60 år efter døden, men Erik Scavenius er en af dem. Som statsminister fra 1942 til 1943 og udenrigsminister under to verdenskrige blev han hovedpersonen bag samarbejdspolitikken med besættelsesmagten. Her får du et indblik i hans liv, hans politiske valg og den slægt, han kom fra.

Født: 13. juni 1877 · Død: 29. november 1962 · Statsminister: 1942-1943 · Udenrigsminister: 1909-1910, 1913-1920, 1940-1943 · Parti: Partiløs (tidl. Radikale Venstre)

Samarbejdspolitikken var en pragmatisk, men kontroversiel strategi, der gav Danmark en undtagelsesstatus i det besatte Europa.

Det bemærkelsesværdige er, at Scavenius sad på centrale poster i begge verdenskrige – en sjældenhed i dansk politik.

Hvad gjorde Erik Scavenius?

Udenrigsminister under to verdenskrige

• Erik Scavenius var udenrigsminister 1909-1910 i regeringen Zahle (Statsministeriet)
• Han vendte tilbage som udenrigsminister 1913-1920 under 1. verdenskrig (Folkedrab.dk)
• Under besættelsen 1940-1943 var han igen udenrigsminister (Statsministeriet)

Som udenrigsminister under besættelsen stod Scavenius i spidsen for forhandlingerne med den tyske gesandt. Samarbejdet foregik gennem Udenrigsministeriet og det tyske gesandtskab (Folkedrab.dk).

Statsminister under besættelsen

• Erik Scavenius blev statsminister 9. november 1942 (Statsministeriet)
• Han var statsminister indtil 29. august 1943, hvor regeringen gik af (Statsministeriet)

Da han tiltrådte som udenrigsminister i 1940, udtalte Scavenius, at “de store tyske sejre” havde “slået verden med forbavselse og beundring” (Statsministeriet).

Samarbejdspolitikkens arkitekt

• Samarbejdspolitikken gav Danmark en særlig status i forhold til andre besatte lande (Folkedrab.dk)
• Scavenius meddelte Hitler, at der ikke var noget ‘jødeproblem’ i Danmark (Folkedrab.dk)
• Den danske regering gjorde klart, at den ikke ville give indrømmelser over for antijødiske love (Folkedrab.dk)

Samarbejdspolitikken blev afbrudt i august 1943 efter en række sabotagehandlinger og strejker (Folkedrab.dk). Werner Best blev kaldt til Hitler, som krævede nye forholdsregler, og den danske regering fik et ultimatum (Folkedrab.dk).

Paradokset er, at den samme realpolitiske sans, der holdt danskerne i sikkerhed, samtidig gjorde Scavenius til historiens store syndebuk.

Er Scavenius adelig?

Scavenius-slægtens historie

• Scavenius-slægten har leveret flere generationer af præster og embedsmænd
• Navnet Scavenius er latiniseret og optræder første gang i 1600-tallets Danmark

Ifølge de historiske optegnelser, der er tilgængelige i dag, har slægten ikke været en del af den danske adel. Familien har traditionelt bestået af akademikere og embedsmænd, ikke af godsejere med adelstitler.

Adelstitler i Danmark

I Danmark registreres adelige slægter i adelskalenderen. Scavenius-familien optræder ikke i denne fortegnelse, hvilket understøtter, at den ikke har formel adelig status.

Det understreger, at sociale statussignaler i Danmark ofte bygger på akademisk tradition snarere end blå blod.

Hvor stammer navnet Scavenius fra?

Navnets oprindelse

• Navnet Scavenius er latiniseret og har rødder i 1600-tallets Danmark
• Det menes at stamme fra en latinisering af et dansk efternavn, sandsynligvis knyttet til en gejstlig person

Latinisering af efternavne var almindeligt blandt lærde og præster i renæssancen og barokken. Scavenius-navnet er et eksempel på denne tradition.

Kendte medlemmer af slægten

• Erik Scavenius – statsminister og udenrigsminister
• Bente Scavenius – kunsthistoriker og forfatter
• Theresa Scavenius – politiker for Alternativet

Slægten har således sat aftryk i dansk politik og kulturliv gennem flere århundreder.

Det er et sjældent eksempel på, hvordan en ikke-adelig slægt alligevel får nærmest aristokratisk gennemslagskraft.

Er Theresa Scavenius i familie med Erik Scavenius?

Theresa Scavenius’ baggrund

• Theresa Scavenius (født 1984) er en dansk politiker og medlem af Alternativet
• Hun har markeret sig i klimadebatten og var medlem af Folketinget 2019-2022

Theresa Scavenius er en af de mest synlige nutidige bærere af Scavenius-navnet.

Slægtsforhold

Det er ofte blevet spurgt, om hun er i familie med Erik Scavenius. Ifølge de tilgængelige oplysninger er der ikke et nært slægtskab. De tilhører forskellige grene af Scavenius-slægten, og Theresa Scavenius har selv angivet, at hun ikke er i nær familie med den tidligere statsminister.

Problemet er, at manglen på en samlet offentlig stamtavle gør det umuligt at afvise et fjernt slægtskab endegyldigt.

Hvem var Erik Scavenius’ børn og familie?

Ægteskab og børn

• Erik Scavenius var gift med Alice Scavenius
• De fik børn sammen, heriblandt en søn, der også hed Erik Scavenius

Detaljerne om familiens privatliv er sparsomme i de offentlige kilder, men ægteskabet og børnene er dokumenteret i biografiske opslag.

Slægtsforhold til andre Scavenius’er

Scavenius-slægten omfatter flere grene, der strækker sig fra 1600-tallet til i dag. Ud over Erik Scavenius’ linje findes der blandt andet efterkommere, der har gjort sig bemærket inden for kunst, videnskab og politik.

Konsekvensen er, at navnet Scavenius fortsætter med at vække nysgerrighed, men uden at binde de enkelte bærere tæt sammen.

Bekræftede fakta og uklarheder

Bekræftede fakta

• Erik Scavenius var statsminister 1942-1943 (Statsministeriet, officielt regeringsarkiv)
• Han var udenrigsminister under begge verdenskrige (Statsministeriet, officielt regeringsarkiv)
• Den danske regering afviste at indføre antijødiske love under besættelsen (Folkedrab.dk, nationalt videnscenter)

Hvad der er uklart

• Præcise detaljer om samarbejdspolitikkens forhandlinger med Tyskland
• Slægtsforhold mellem Erik Scavenius og Theresa Scavenius

Citater og perspektiver

“De store tyske sejre har slået verden med forbavselse og beundring.”

– Erik Scavenius, 1940 (Statsministeriet)

“Samarbejdspolitikken gav Danmark en særlig status i forhold til andre besatte lande.”

– Folkedrab.dk (kilde)

“Den danske regering gjorde fra begyndelsen klart, at den ikke ville give indrømmelser over for tyske krav om antijødiske love.”

– Folkedrab.dk (kilde)

Erik Scavenius’ politiske linje under besættelsen var en pragmatisk tilpasning til en uholdbar situation, men historien har dømt ham hårdt. For eftertiden står han som symbolet på samarbejdspolitikken – både som den, der bevarede en form for dansk selvstyre i tre år, og som den, der gik for langt i tyskernes tjeneste. For danske historiestuderende og politikere er spørgsmålet om, hvor grænsen for samarbejde går, fortsat en aktuel lærestreg.

Relateret læsning: **Kai Dige Bach** · **Uffe Elleman**

Ofte stillede spørgsmål